Anne Sørensen og Gregers Mogstad synger med Sæby Big Band i Hjørring |
fredag den 30. september 2011
Koncert for Kulturalliancen på Vendelbohus Hjørring
Torsdag den 6. oktober kl. 19.30 spiller Sæby Big Band i store sal på Vendelbohus i Hjørring. Anledningen er at Frederikshavn og Hjørring Kommunes kultursamarbejde Kulturalliancen beretter om de gode projekter der er sat igang. Sæby Big Band har allerede modtaget projektmidler fra Kulturalliancen, hvor de 2 nordjyske kommuner giver mulighed for økonomisk boost og udvikling til udvalgte musikprojekter i kommunerne. Kulturalliancen blev indgået i 2009 og denne Kulturalliancedag har til formål at fortælle om de projekter der er støttet indtil idag. Således vil vi torsdag ligeledes høre Nordjysk Pigekor, bluesbandet Busted Blues Band og rockorkestret Feedback Bakery. Sammen med disse har også Sæby Big Band modtaget støtte fra Kulturalliancen.
torsdag den 22. september 2011
Sikker Jazz med Jesper Riis
I rækken af gæster til Danmarks nordligste big band kom turen torsdag den 22. september til en af Danmarks bedste trompetister Jesper Riis. Jesper instruerede trompetgruppen fra 16-18 om eftermiddagen og efter adskillige stykker smørrebrød, sandwiches, donuts og colaer var bandets trompetister klar til aftenprøven.
Udover at være en super trompetist, er Jesper Riis ligeledes en produktiv og fremragende arrangør af musik til mange sammenhænge og i særdeleshed en glimrende big band arrangør. Således har Sæby Big Band gennem flere år spillet arrangementer og også kompositioner fra Jespers hylder. Der er nok at tage af og flere af aftenens numre var da også gæstens. På nodestativerne i aften var "Comes Love", "Spinning Wheel", "Girl Talk", "Set Them Free" og "Big Time".
Jesper Riis dirigerer torsdagsprøven hos Sæby Big Band torsdag den 22. september 2011 |
Jonas kan jo kun have ret. Rasmus spiller her en forrygende solo i "Comes Love" |
lørdag den 17. september 2011
→ Jesper Riis til Sæby Big Band
I rækken af gæsteinstruktører får Sæby Big Band torsdag den 22. september besøg af en af Danmarks bedste trompetister. Orkestret har tidligere arbejdet sammen med trompetist og arrangør Jesper Riis ligesom en del af bandets arrangementer er Riis' værker. Og på torsdag har orkestret så fornøjelsen igen.
Etermiddagen bliver trompetgruppens sammen med gæsten. Aftenprøven vil ligeledes blive instrueret af Jesper Riis. På pulten ligger fede arrangementer som "Big Time", "Set Them Free", "Comes Love" & "Girl Talk". Det bliver et hit !
Etermiddagen bliver trompetgruppens sammen med gæsten. Aftenprøven vil ligeledes blive instrueret af Jesper Riis. På pulten ligger fede arrangementer som "Big Time", "Set Them Free", "Comes Love" & "Girl Talk". Det bliver et hit !
fredag den 16. september 2011
Mads Bærentzen var på Nordjysk Besøg hos Sæby Big Band
Torsdag den 15. december på valgaftenen gæstede pianist Mads Bærentzen Sæby Big Band. Fra fire til seks workshoppede Klüvers Big Bands faste pianist med bandets rytmegruppe; gav fif til orkestrets pianist Mikkel Scheffler Kristensen, trommeslager Bertil Bille Nielsen, guitarist Simon Hyldgaard, og bassist Mads "BAS" Eliasen. Et par udbytterige timer, hvor gruppen dels modtog generelle tips og tricks men også øvede nogle af passagerne i de numre orkestret skal spille ved årets julekoncert med Cæcilie Norby i december ➝ Se tidligere blogindlæg !
mandag den 5. september 2011
Mads Bærentzen ugens Gæst ←
Klüvers Big Band leverede forleden aften en formidabel koncert med verdensguitaristen John Scofield i Det Musiske Hus i Frederikshavn. Masser af sublime musikere, bl.a. pianisten fra dette velspillende big band gjorde sit til en fremragende oplevelse.
Torsdag den 15. får Sæby Big Band besøg af Klüvers Big Bands faste pianist Mads Bærentzen. Han skal dels lede rytmegruppen om eftermiddagen og efterfølgende band prøven om aftenen.
Denne er een i rækken af flere hvor instruktøren kommer udefra for at give bandet nye impulser og nye indspark til det ugentlige prøve-arbejde.
Torsdag den 15. får Sæby Big Band besøg af Klüvers Big Bands faste pianist Mads Bærentzen. Han skal dels lede rytmegruppen om eftermiddagen og efterfølgende band prøven om aftenen.
Denne er een i rækken af flere hvor instruktøren kommer udefra for at give bandet nye impulser og nye indspark til det ugentlige prøve-arbejde.
Abonner på:
Opslag (Atom)