Kulturalliancen mellem Frederikshavn og Hjørring kommuner arrangerede torsdag den 6. oktober Store Kulturalliancedag på Vendelbohus i Hjørring. Tanken var at vise nogle af al den kultur der lever og gror i de 2 kommuner. Men først og fremmest at synliggøre de muligheder Kulturalliancen giver til eventprojekter, projektmagere og musikere. Store Kulturalliancedag startede kl. 17 og var færdig kl. 22 og de mange fremmødte og interesserede lyttere kunne ud over Sæby Big Band høre Nordjysk Pigekor, Busted Blues Band, Sysselkoret og Feedback Bakery som alle ligeledes har nydt godt af de økonomiske boost som Kulturalliancen har ydet.
Se mere på Kulturalliancen.dk
Da det jo kun var musikalske smagsprøver, leverede Sæby Big Band en minikoncert af 20 minutters varighed. Bandet havde valgt 4 numre fra repertoiret og herudover fik publikum serveret ekstranummeret Carole King nummeret "You´ve got a friend" og gå til pause på.
|
Sæby Big Band soler sig i lyset under de store kroner på Vendelbohus i Hjørring |
For big bandets vedkommende har det allerede betydet rigtig meget, at de to kommuners Kulturalliance har ydet økonomisk boost. Udover de ugentlige prøver i big bandet, har flere instrumentgrupper i orkestret således haft mulighed for kendte professionelle jazz-musikere på besøg til gruppeprøver og aftenprøver. Således saxofonist Uffe Marcussen, DR Big Band, trompetist Jesper Riis, pianist Mads Bærentzen - begge bl.a. Klüvers Big Band.
Basunist Peter Jensen i DR Big Band kommer senere på året. Jazztrommer til trommeslageren er ved at blive anskaffet, ligesom orkestrets næste solist Cæcilie Norby kommer 2 dage i december til prøver og
julekoncert med orkestret.
|
Kulturalliancens Kulturalliancedag gav Sæby Big Band et godt publikum i Hjørring |
Ingen kommentarer:
Send en kommentar