lørdag den 13. december 2014


Juleaften på Kappelborg 



Det blev næsten som juleaften, da  Kulturhus Kappelborg vanen tro inviterede indenfor til Julematiné, lørdag den 13. december kl. 15. – For i år var der  foruden Sæby Big Band også årets solist, Veronica Mortensen samt lækker gløgg og julesmåkager fra Brøndums Hotel scenen.
Koncerten blev et ordentligt big-band-jule-jazz-brag, der vagte  publikums opmærksomhed i en tæt paket fuld koncertsal.
Julematinekoncerten på Kappelborg er allerede blevet en fast del af orkestrets, mange skavboers og turisters juletradition.
Se videoklip optaget af Kurt Villi Jensen Skagen:

fredag den 12. december 2014

Jazz By Christmas - Sæby Big Band og Veronica Mortensen



Sæby Big Band kunne  igen i år præsentere et af Danmarks førende jazznavne som gæstesolist ved orkestrets traditionsrige julekoncert. Denne gang  lykkedes det at få en december-aftale med sangeren og komponisten Veronica Mortensen, som til fulde viste sin  sin varme stemme og en stribe iørefaldende sange af egen komposition. 


Den konservatorieuddannede sangerinde med dansk-græske rødder turnerer flittigt i ind- og udland og har bl.a. samarbejdet med danske Klüvers Big Band, græske Athens Big Band og svenske Bohuslän Big Band. Koncerten med Sæby Big Band bød  på en blanding af Veronica Mortensens egne numre og kendte juleklassikere i swingende big band-arrangementer.

Et vigtigt musikalsk møde i Det Musiske Hus med en topjazzsolist og orkesterets unge talentmasse. Projektet er gennemfrøt takket være støtte fra Kulturalliancen.


mandag den 28. april 2014

Pazzionsmusik med Sæby Big Band 10. april 2014 i Tornby Kirke



Line Skovgaard Pedersen hilste fremmødte og Sæby Big Band velkommen i Tornby Kirke torsdag før Palmesøndag til Pazzionsmusik (Passionsmusik og Jazzmusik).



Med digte, tekster og jazz fulgte vi tiden fra Palmesøndag til Påskedag – og Big Band i kirke var også denne gang en behagelig cocktail.



Sæby Big Band havde til Pazzionsmusiks-aftenen fået arrangeret påskemusik af flere aktører, der gennem de sidste år har haft med orkestret af gøre.



Skærtorstag
Således havde en af Danmarks mest produktiive big band arrangører, tidligere instruktør ved big bandet og trompetist Jesper Riis, som arrangeret ”Vi mindes ham, der gav sig selv”  -  komposition af Hans Dammeyer – ligeledes tidligere basunist i orkestret.



Langfredag
Orkestrets barytonsaxofonist Henrik Boll lavet en ganske glimrende og velklingende arrangement af ”Min Gud, Min Gud, hvorfor har du forladt mig” og ligeledes endnu et super Jesper Riis arrangement af Willy Egmoses og Johannes Møllehaves ”Det er angstens sved, han sveder”.

Påskesøndag
Jesper Riis´ - igen nærmest festlige arrangementer af Van Morrisons ”Whenever God Shines his light on me” og måske påskens mest kendte salme ”Hil dig frelser og forsoner”.
I Hans Dammeyers komposition ”Du kom til vor runde jord” med tekst af Steen Kaalø havde 2 af orkestrets medlemmer, trompetist Jonas Kristensen og basunist Rasmus Holm lavet et særdeles velklingende og sangbart big band arragement som rundede en dejlig time i Tornby Kirke af.

Det er sognepræst Viggo Ernst Thomsen, der sidste år første gang lod Big Band og Påskemusik gå hånd i hånd i Bangsbostrand kirke. Og nu tog Tornby kirke og sognepræst Line Skovgaard Pedersen tråden op.

Næste år går turen til Århus, hvor bigbandet spiller påskekoncert i Skjoldhøj Kirke.

(Per Kristensen og Hans Clausen) 

fredag den 7. februar 2014

Uffe Markussen på besøg

Sæby Big Band havde torsdag d. 6/2 2014 fornøjelsen af at have Uffe Markussen på besøg. Uffe Markussen dirigerede, instruerede og gravede på arkæologiske vis detaljer frem i partiturene, som orkestret fik en størrere beherskelse af.

Uffe Markussen og Sæby Big Band

Uffe Markussen er en af landets kendte tenorsaxofonister og har i en lang årrække været fast medlem af Danmarks Radio Big Band .