Musikalsk Talentfabrik
I alle årene har Sæby Big Band udmærket sig ved at være talentfabrik for unge dygtige musikere. For flere af de unge musikere har bandet være musikalsk springbrædt til MGK (Musikalsk Grundkursus) samt Musikkonservatoriet.
Af tidligere Sæby Big Band medlemmer og nu musikere i flere sammenhænge kan nævnes basunist Jonas Lindh Nielsen, guitarist Stellan Thaarup, trommeslager Martin Krarup Olesen, trommeslager Espen von Lilienskiold, basist Maja Møller, trommeslager Martin Holtegaard, trompetist Jakob Sørensen, trompetist Søren "Phille" Jensen, basunist Mark Chemnitz og basunist Frank Bastrup Olsen.
Flere af ovennævnte har fundet musikken som deres levevej; Som instruktører, som militærmusikere, trompetist i Klüvers Big Band, trommeslager i Klüvers Big Band, sanger og keys i Danmarks bedste discoband LeFreak, undervisere, konservatorie-studerende og konservatorie-uddannede musikere.
Flere jazztalenter på vej
I orkestret sidder pt. ligeledes flere unge mennesker der vil videre med musikken. 4 af disse studerer pt. på MGK. Herudover har vi både pianist, basist, trommeslager og trompetist som spirer til det videre liv udi musikken.